Børn fødes med en stærk sutterefleks, og behovet for at sutte fortsætter i en periode hos langt de fleste børn, selvom de ikke længere bliver ammet eller bruger sutteflaske. Sutten bliver derfor mange børns trofaste følgesvend, og nogle bruger tommelfingeren til at sutte på. Det giver barnet en følelse af tryghed og ro, og det kan være svært at vænne sit barn af med suttevanen.
Det er bedst for tandstillingen, at barnet stopper med at bruge sut eller sutte på finger, inden det er fyldt tre år. Børn, der stadig bruger sut eller sutter på finger, efter de er fyldt tre år, risikerer, at deres tandstilling ændres, så de fx får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes suttebid. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende. Det kan i sidste ende betyde, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en ganebøjle eller fastsiddende bøjle. Men hvis barnet stopper med at sutte inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.
Hvis det ikke er muligt at vænne barnet af med suttevanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt (mindre end seks timer dagligt) og med den mindst mulige intensitet.
Dyp aldrig sutten i sukker, honning eller andet sødt for at få barnet til at tage sutten. Det øger nemlig risikoen for, at barnet får caries.
Spørg tandlægen til råds, hvis du har spørgsmål til dit barns tænder.
Det er bedre, at barnet sutter på sut frem for tommelfinger. Trykket fra tommelfingeren er stærkere og mere vedvarende end trykket fra en sut, og fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, så der kan opstå overbid. Hvis barnet sutter på finger i længere tid, kan tandregulering blive nødvendig, når barnet er større. Det er som regel sværere at vænne barnet af med at sutte på tommelfinger, da fingeren jo ikke kan gemmes væk eller smides ud ligesom sutten.
At smide sutten er en stor ting for de fleste børn. Her er nogle gode råd til, hvordan man som forælder kan gribe det an.