Læs om tandblegning, tandsmykker, piercing, plastikkirurgi, facader og kroner.
Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen for at blive smukkere. Det gælder også tænderne. Hvor man tidligere kun behandlede tandsygdomme, foretages der i dag indgreb på ellers raske tænder for at gøre dem pænere. Tænderne er vigtige elementer i ansigtets helhed, og nogle mener, at et attraktivt smil kan føre til større selvværd. Mange ønsker også at få det samme hvide smil, som vi dagligt møder i ugeblade, på tv og i film.
Tænder kan gøres hvidere, formen kan ændres, mellemrum kan lukkes, tandkød kan hejses op og ned, og der kan sættes smykker på tænderne. Men hvad betyder det for tandsundheden nu og på lang sigt?
Her bør man skelne mellem nødvendige og unødvendige behandlinger. Ved nødvendige behandlinger, hvor tænderne har været syge og har brug for behandling, må man leve med eventuelle bivirkninger. Men når det drejer sig om raske tænder, der udsættes for kosmetiske behandlinger, bør man tænke lidt mere over, hvilke bivirkninger der kan være. For tænderne skal holde hele livet uden for mange reparationer.
Når det gælder misfarvning af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Men tændernes farve kan også ændres som en naturlig del af det at blive ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varme farve skinner igennem. Misfarvning kan også forekomme, hvis emaljen ætses væk i forbindelse med et stort forbrug af læskedrikke eller frugt. Tænder kan ligeledes se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken, og her hjælper blegning ikke.
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte.
Det trænger ind i tanden og kan fjerne eventuelle farvestoffer, der er trængt ind. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige, hvor godt en blegning vil virke, og man skal bestemt ikke regne med altid at få det helt store tandpastasmil bagefter.
Desværre opløses der ganske lidt af tandens emalje, hver gang der bleges, og behandlingen må derfor ikke gentages for ofte. Opløst emalje gendannes ikke ligesom håret på hovedet, der blot vokser ud igen, hvis det bliver ødelagt af blegning.
Man skal passe meget mere på tandemaljen, og det er vigtigt, at en tandlæge vurderer, om en blegning er mulig – altså om misfarvningen skyldes, at der er trængt farvestoffer ind, og om emaljen kan tåle behandlingen.
Mange får lidt ondt i tænderne, mens der bleges, og det kan specielt være slemt, hvis man i forvejen har følsomme tandhalse. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen eller holde en pause undervejs. Heldigvis holder isningerne som regel op efter et par dage.
Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer. Holdbarheden af en blegning afhænger af, hvor mange farvestoffer tænderne udsættes for. En genblegning kan blive aktuel efter 2-3 år.
Blegning hjemme foregår ved hjælp af en præcist tilpasset blegeskinne, som man får med hjem fra tandlægen sammen med blegemidlet. Den fremstilles ud fra et aftryk af dine tænder, så den passer lige præcist til dig. Det er vigtigt at følge tandlægens vejledning nøje, og man skal specielt passe på, at blegemidlet ikke kommer på tandkødet eller ned i maven. En hjemmeblegning tager oftest 2-3 uger, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i 1-2 timer om dagen eller hele natten. Man bør aldrig blege tænder hjemme uden først at have talt med en tandlæge.
Kosmetisk tandblegning med en brintoveriltekoncentration på mere end 6%, som gør det muligt at blege på kortere tid hos tandlægen, er ikke længere tilladt inden for EU.
Et tandsmykke limes på tanden med en speciel plastlim, hvor der først ætses i tandens overflade for at få det til at hænge fast. Limen kan være svær at få af igen, og når smykket tages af, efterlades der ofte en gullig plet på tanden. Hvis limen skal helt væk, slibes der ofte ind i den sunde emalje. En anden bivirkning ved et tandsmykke er, at det kan være svært at børste rent, og sker det ikke, kommer der caries og tandkødsbetændelse.
Piercinger i tungen er blevet populære. Desværre kan de forårsage store skader. Metalkuglen kan næsten ikke undgå at ramme tænder eller tandkød. Ofte splintres emaljen af skærekanterne på fortænderne. Hvis en tand får et rigtigt hårdt slag af kuglen, kan den dø, blive misfarvet og skal rodbehandles. Men kuglen kan også flække tanden helt, hvis tænderne ved et uheld rammer hårdt om den. Hvis det går helt galt, skal tanden trækkes ud.
En piercing i læben kan gnide så uheldigt på tandkødet, at det trækker sig langt ned ad rodoverfladen. En blotlagt rod kan gøre ondt og ser ikke pæn ud. Det er særligt uheldigt for unge mennesker, fordi tænder og tandkød helst skal holde hele livet.
Har man en eller flere meget grimme tænder, er der mulighed for at gøre dem pænere med plast eller keramik. Både facader (hvor forsiden dækkes) og fuldkroner (hvor hele tanden dækkes) kan gøre tænder lysere og give dem en anden facon. Nogle gange kan materialet limes helt uden på tanden, mens det andre gange er nødvendigt at slibe sund tand væk for at skabe plads til det kunstige.
Når misfarvninger skal dækkes, eller når en overgang mellem tand og plast/keramik skal være usynlig, gemmes materialet ofte under tandkødet. Den kunstige overgang mellem plast/keramik og ens egen tand er ikke altid let at holde ren, og tandkødet kan blive rødt og irriteret. Der kan også komme caries i tanden ind under plast og keramik, når der ikke holdes rent.
Hvis det er muligt at lave den kosmetiske behandling, uden at tanden beslibes, vil der være indbygget fortrydelsesret i behandlingen. Derimod vil en tand, der slibes, altid fremover skulle have en plast- eller keramikerstatning, som desværre ikke holder evigt.
Det kan sagtens ske, at en facade på en tand ved flere ganges omlavning må blive til en fuldkrone, fordi der hver gang slibes mere og mere af tanden.
Kosmetiske plastbehandlinger kan ofte laves uden, at der slibes på tanden, f.eks. når mellemrum mellem tænder lukkes, eller en lille tand gøres større. Det æstetiske resultat vil ofte være rigtig godt, men desværre er holdbarheden ved plast ikke så god som ved behandling med keramik.
Plasten vil med årene blive misfarvet – specielt i kantområderne – og der kan brække lidt af. Derfor vil det være nødvendigt at vedligeholde en behandling med pudsning eller reparation, indtil den endeligt laves om.
Behandlingen kan dog udføres ved et enkelt besøg hos tandlægen og er derfor ikke så kostbar som behandling med keramik.
Når den kosmetiske behandling udføres i keramik, skal der altid slibes på tanden – mest til fuldkroner, mindre til facader. Selve facaden/ kronen fremstilles oftest af en tandtekniker ud fra et aftryk, som tandlægen tager af den tilslebne tand. Keramikken limes på tanden med en plastcement. Proceduren er mere kompliceret end ved behandling med plast, hvilket også er årsagen til den højere pris.
Det æstetiske resultat ved behandling med keramik er oftest bedre end ved behandling med plast, hvilket også gælder holdbarheden.
Tandkødet langs tænderne betyder meget for tændernes æstetik. Hvis det f. eks. har trukket sig tilbage og blotlagt en rod, så tanden ser lang ud, kan det for nogle synes uæstetisk. Det samme gælder, hvis tandkødet omvendt dækker for meget af en tand, så den ser lille og mørk ud. I nogle tilfælde kan det hjælpe med plastikkirurgi, hvor tandkød enten trækkes ned eller fjernes.
Husk, at rene, sunde og ubehandlede tænder på lang sigt er det bedste, man kan have. Behovet for den hvide perlerække ændres med alderen, og man skal passe på ikke at kaste sig ud i unødvendig kosmetisk behandling som ung, hvis det skader én som gammel. Derfor er det vigtigt at tage en grundig snak med tandlægen om muligheder, bivirkninger, holdbarhed, økonomi og ikke mindst tandsundheden på lang sigt, før man beslutter sig for kosmetisk tandbehandling. Ofte findes der milde løsninger, som kan forbedre udseendet, uden at man går på kompromis med, hvad der er sundt for tænderne.
Overtandlæge Ulla Pallesen i samarbejde med Tandlægeforeningen