FORKØLELSESSÅR

Forkølelsessår (herpes infektion)

Forkølelsessår, herpes, som forårsages af herpes virus, kan opstå på læberne og i mundslimhinden. Ca. 80 % af den voksne befolkning er bærere af herpes virus, og omkring 20 % har tilbagevendende forkølelsessår.

Hvad er symptomerne?

Langt de fleste får ingen symptomer, når de smittes med herpes virus første gang, men specielt små børn kan få blærer og sår på læberne og i mundhulen (gummerne og ganen), feber, utilpashed og besvær med at spise på grund af smerter fra munden. Når herpes reaktiveres, viser den sig typisk på læberne som små blærer, der brister og bliver til sår, som flyder sammen til en større skorpe. Nogle oplever en stikkende og prikkende fornemmelse i læben, inden blærerne dannes. Uden behandling varer et herpesudbrud 10-14 dage fra de første symptomer viser sig, til sårene er helet. Udbruddet kan være smertefuldt.

Hvad er årsagen til forkølelsessår?

Forkølelsessår skyldes Herpes simplex virus. Denne virus kan også smitte andre områder, fx kønsorganerne. Når man er blevet smittet, oftest i barndommen, hviler virus hos personen resten af livet. Herfra kan det blive reaktiveret, typisk ved nedsat immunforsvar (forkølelse, influenza, stress), sol, traume og hormonelle forandringer. Virus kan også vedvarende være i hvile, og man kan altså være smittet uden at have symptomer eller endog vide det.

Hvordan forebygges og behandles forkølelsessår?

Herpes virus smitter ved direkte kontakt. For at undgå at overføre smitten til andre hud- og slimhindeområder på din egen krop, fx øjne, næse og kønsorganer, og for at undgå at smitte andre, er det vigtigt at undgå berøring direkte med forkølelsessåret. Ved et udbrud på læben kan du påsmøre antiviral creme/salve på det sygdomsramte område, tage antivirale tabletter eller påsætte plaster beregnet til forkølelsessår. Du skal behandles så hurtigt som muligt, helst når du mærker de første tegn på et udbrud. Sammen med tandlægen eller lægen vælges den behandling, der passer bedst til dig.

FAKTABOKS 1

Hvad er følsomme tænder?

Syreskader er faktisk den mest udbredte årsag til følsomme tænder, idet syre ætser tandemaljen, hvilket blotlægger dentinen (tandbenet). Dentinen er følsom over for kulde, og det kan vise sig som isninger i tænderne, som er en skarp smerte, der varer i kort tid. Smerten kan opstå i en eller flere tænder - typisk når du spiser eller drikker noget varmt eller koldt. Har du følsomme tænder, skal du spørge din tandlæge til råds for at finde ud af, hvad der er årsagen.

Hvordan opstår syreskader?

Syreskader opstår, når dine tænder ofte udsættes for noget syreholdigt, fx sodavand, energidrikke, sur frugt eller frugtsaft, surt slik eller mavesyre (fra sure opstød eller opkast). Syreskader opstår, når syren meget ofte og over en længere periode kommer i kontakt med tænderne. Så hvis du sjældent indtager syreholdige føde- og drikkevarer, har du ikke nogen synderlig risiko for at få syreskader.

Din risiko for at udvikle syreskader afhænger også af mange andre faktorer, fx dit generelle helbred, din mundhygiejne (tandbørstevaner), din kost og dine spise- og drikkevaner (hvor ofte, i hvor lang tid og hvordan du drikker eller spiser det syreholdige).

I de næste afsnit kan du læse mere om nogle af de faktorer, der er medvirkende til, at man udvikler syreskader.

FAKTABOKS 2

Syrens egenskaber

Syrens pH-værdi og bufferkapacitet spiller en rolle i forhold til syreskader. En høj bufferkapacitet betyder, at syren kan holde pH-værdien på lavere niveauer i længere tid. Jo lavere pH-værdi og jo højere bufferkapacitet, jo mere skadelig er syren for tænderne.

Dit generelle helbred

Dit generelle helbred har betydning for, om du får syreskader. Hvis du af og til kaster op, fx i forbindelse med graviditet, vil det normalt ikke give syreskader. Men hvis du ofte og over en længere periode får sure opstød eller kaster op, fx på grund af spiseforstyrrelsen bulimi, har du en øget risiko for at få syreskader.

Visse typer medicin som indeholder syre kan også give syreskader, fx tyggetabletter med C-vitamin. Hvis du jævnligt spiser dem og over længere perioder, skal du konsultere din tandlæge og læge.

Spyt kan beskytte mod syreskader, idet spyt fortynder, delvist neutraliserer og hjælper med at fjerne syre fra mundhulen. Du bør tale med din tandlæge, hvis du lider af en tilstand, der kan mindske din mængde af spyt, fx hvis du har en systemisk sygdom (som Sjögrens syndrom), bruger visse typer medicin (som blodtrykssænkende eller antidepressiv medicin), eller hvis du meget ofte dyrker intensiv fysisk træning og slukker tørsten med sodavand eller energidrikke. I så fald har du nemlig en større risiko for at udvikle syreskader..

Dine spise- og drikkevaner

Risikoen for syreskader er i høj grad forbundet med overdrevet indtag af syreholdige føde- og drikkevarer. Jo oftere du indtager dem, jo større risiko har du for at udvikle syreskader. Sodavand er en af de primære årsager til syreskader. Du kan ikke nødvendigvis smage, om en sodavand indeholder syre eller ej, fordi den ofte har en sød smag, som skjuler enhver smag af syren. Det betyder, at drikkevarer med mærkaten ”light” eller ”diet” kan være lige så skadelige som de sukkerholdige drikkevarer, når det handler om syreskader.

Andre føde- og drikkevarer, der normalt kategoriseres som “sunde”, kan også være skadelige. Det gælder fx te (som hybente eller mange typer iste), frugt, frugtsaft og smoothies. Hvis du indtager disse føde- og drikkevarer for meget og for ofte, har du større risiko for at udvikle syreskader, og du bør søge råd hos din tandlæge. Men de kan godt indgå i en sund kost, hvis du ikke indtager for mange for ofte.

Dine drikkevaner er også vigtige. Hvis du drikker syreholdige drikke i små slurke over en længerevarende periode, er dine tænder mere udsat for syren. Jo længere syren er i kontakt med tænderne, jo større risiko har du for at få syreskader. Så hvis du holder drikkevarer i munden eller “skyller” dem rundt, før du synker, stiger risikoen. Det er bedre, at du synker i store slurke og over en kortere periode.

Hvad kan du selv gøre?

Din tandlæge kan vurdere, om du har en øget risiko for at udvikle syreskader – bl.a. ud fra dit generelle helbred, sundhedstilstanden i din mund, din kost og livsstil. Hvis du ikke er i risiko for at udvikle syreskader, behøver du ikke nødvendigvis at ændre dine vaner eller livsstil. Men hvis din tandlæge finder tegn på, at du er i risikozonen, vil du få individuel vejledning, fx et eller flere af de følgende råd:

  • Gå regelmæssigt til tandlæge, så din tandlæge kan holde øje med sundhedstilstanden i din mund, herunder om du har syreskader
  • Indtag en sund og velafbalanceret kost. Begræns dit daglige indtag af syreskadelige føde- og drikkevarer – også drikkevarer med mærkaten ”light” eller ”diet”
  • Indtag så vidt muligt sure fødevarer i forbindelse med hovedmåltiderne fremfor mellem måltiderne
  • Vælg alternativer såsom vand eller mælk og vælg primært produkter med et højt indhold af calcium
  • Undgå vaner, der forlænger kontakten mellem føde- eller drikkevarer og tanden:
  • Skyl ikke væsken rundt i din mund
  • Undgå at indtage sure føde- og drikkevarer i mange små bidder eller slurke over en længere periode
  • Skyl munden med vand, efter du har indtaget en syreholdig drik - det kan bidrage til at neutralisere og rense syren fra mundhulen
  • Hvis du lider af mundtørhed, så spørg din tandlæge til råds, og forsøg at drikke vand fremfor sure drikkevarer
  • Følg din tandlæges råd i forhold til din mundhygiejne og brug altid tandpasta med fluorid og gerne tin (tinfluorid). Tin og fluorid kan danne et beskyttende lag på tandens overflade, som kan hjælpe med at mindske syreskader
  • Hvis du har symptomer på sure opstød (halsbrand, hoste, hæshed eller synkebesvær), kan din læge henvise til en specialist i mave-tarm-sygdomme. Tandlægen kan også have mistanke om sure opstød, selvom du ikke har nogen af de førnævnte symptomer og vil måske råde dig til at opsøge en specialist.

Du bør altid følge de specifikke råd, som din tandlæge giver, og som er tilpasset dine behov. Tal med din tandlæge, hvis du har flere spørgsmål.

Hvordan kan syreskader behandles?

Hvis syreskader opdages på et tidligt stadie, kan det være tilstrækkeligt at undgå de ting, der skader dine tænder. Følg din tandlæges råd.I mindre alvorlige tilfælde kan tandlægen behandle dig med fx fluorlak, forseglinger eller små fyldninger.

Men når emaljen er væk, kan den aldrig gendannes, og tændernes udseende og funktion kan kun genskabes med mere omfattende behandling, fx større fyldninger og kroner. Vær opmærksom på, at behandlingerne ikke holder resten af livet, så du skal derfor gennemgå adskillige behandlinger i løbet af hele dit liv.

Hvis du har syreskader, og du skærer tænder, kan det være nødvendigt at bruge bideskinne om natten for at forhindre yderligere slitage på tænderne.

Vigtigst af alt skal du huske, at behandlingsresultatet afhænger af, hvor ihærdigt du følger de råd, som du får af din tandlæge. Det primære mål er at mindske de faktorer, der er skyld i syreskaderne.