Valg af tandpasta
Brug tandpasta fluorid, da fluorid i tandpasta hæmmer udviklingen af caries. Mængden af fluorid i din tandpasta fremgår af indholdsfortegnelsen (ppm F). Voksne bør børste tænder med 1.450-1.500 ppm fluortandpasta. Brug 1 cm tandpasta hver gang. Mange natur- og økotandpastaer indeholder ikke fluorid og kan derfor ikke anbefales.
Stoffet triclosan, som hæmmer bakterier, findes i nogle typer tandpasta. Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende grundlag ikke er en sundhedsrisiko for personer, der har brugt eller bruger tandpasta med triclosan. Alligevel anbefaler styrelsen, at man undgår triclosan, da det er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og for at være hormonforstyrrende.
Hvis du har sarte mundslimhinder og har tendens til at få blister i munden, er det en god idé at undgå tandpasta, der indeholder stoffet Natrium Lauryl Sulfat. Stoffet får tandpastaen til at skumme, men det giver ikke renere tænder.
Hvis du får eksem omkring munden og på læberne, kan det være allergi fra indholdet i din tandpasta. Stop med at bruge tandpastaen og kontakt din læge.
Nogle tandpastaer indeholder blegemiddel, dog i så lav en koncentration at det ikke har nogen effekt. Det er kun tandlæger, der må blege tænder.
Der kan være forskellige grunde til, at en bestemt tandpasta er velegnet til dig. Spørg eventuelt din tandlæge til råds.
Mundskyllemidler
Hvis du har en god mundhygiejne, har du ikke behov for at bruge mundskyllemidler. Et mundskyllemiddel kan heller ikke erstatte den daglige tandbørstning. Hvis du døjer med dårlig ånde, kan nogle mundskyllemidler med zink have en gavnlig effekt. Hvis du har fået fjernet en tand, kan det bakteriehæmmende middel klorhexidin evt. bruges i dagene efter operationen for at nedsætte risikoen for infektion. Din tandlæge skal informere dig om, hvordan og hvor længe klorhexidin skal anvendes.
